MUVE – Redesign dit arbejdsliv og skab en porteføljekarriere, 15. juni, 2023

Download slides

Drømmer du om et arbejdsliv, hvor mandag er lige så god som lørdag; hvor du selv sætter retningen og sammensætter en portefølje af jobs, der giver mening for dig? Et arbejdsliv der er mere fleksibelt men stadig fagligt stimulerende og udfordrende. Så er en porteføljekarriere måske noget for dig.

En porteføljekarriere er ikke kun vigtig for medarbejderne men også for organisationerne, da det giver dem mulighed for at tiltrække og fastholde talentfulde og erfarne medarbejdere. Ved at tilbyde muligheder for en porteføljekarriere kan organisationer give medarbejderne mulighed for at udforske deres interesser og passioner, hvilket kan føre til øget kreativitet og innovation i organisationen.

Er du interesseret i at udforske mulighederne i en porteføljekarriere, hvor der kan skabes en karriere, der er mere fleksibel og giver mere frihed til at forfølge passioner? Så blev du inviteret til et spændende webinar om bogen ‘MUVE’ af Pia Aarestrup og Maria Hjorth. I dette webinar diskuterede vi bogens perspektiver på porteføljekarrieren og give dig redskaber til at designe og eksekvere en porteføljekarriere.

Du kunne også høre om MUVE-modellen og dens fire faser (Motivér – Udforsk – Validér – Eksekvér), som vil guide dig igennem din karriereudvikling. Bogen og webinaret er fyldt med levende cases og inspirerende historier fra erhvervsprofiler som Lykke Friis, Lars Rasmussen, Merete Eldrup og Michael Halbye, der alle har taget springet og skabt deres egen porteføljekarriere.

 

Pia Aarestrup

Stifter af virksomheden Aarestrup Executive, hvor hun rådgiver bestyrelser og ledelser i bæredygtig ledelse og planlægning af porteføljekarriere. Hun har erfaringer fra ledende positioner i Danske Bank og VP Securities inden for digitalisering, forretningsudvikling, strategi og HR. Hun har en Master i Business NLP og har suppleret med uddannelser på IMD, INSEAD, Singularity University og har senest gennemført CBS Executive Bestyrelsesuddannelsen. Pia er medforfatter til bogen MUVE – Redesign dit arbejdsliv og skab en porteføljekarriere, der er en guide til at designe en karriere som en portefølje af jobs.

Maria Hjorth

Professionelt bestyrelsesmedlem. Hun sidder i bestyrelserne for Topdanmark, Trifork, Thylander Gruppen, Maj Invest, Adform og Asetek. Maria er tidligere adm. direktør for VP Securities og konsulenthuset Mercer. Hun har derudover erfaringer fra ledende poster i Danske Bank og har tidligere arbejdet med M&A i investeringsbanken Carnegie. Maria er cand.polit. fra Københavns Universitet og har suppleret med en MSc i Business Psychology fra University og Westminster i London. Maria er medforfatter til bogen MUVE – Redesign dit arbejdsliv og skab en porteføljekarriere, der er en guide til at designe en karriere som en portefølje af jobs.

Læs mere om NOCA teamet Organisational Development and Design her!