FAQ

Er du ansat i en organisation med NOCA-medlemskab men ikke helt sikker på, hvad du kan bruge NOCA til, eller hvordan du skal komme i gang? Så læs med her.

NOCA står for Network of Corporate Academies og er en forening af virksomheder, etableret i 2002. Vi er en upolitisk, not-for-profit organisation, ejet og drevet af vores medlemmer, for vores medlemmer.

Formålet med NOCA er at bygge bro mellem forskning og praksis inden for HR (Human Resources) og at facilitere videndeling og erfaringsudveksling mellem vores medlemmer. Vi er et mødested for HR-forskere og professionelle, hvor vi deler viden og erfaringer, der skaber værdi og øget konkurrencekraft for vores medlemsvirksomheder.

Du kan læse mere om NOCA her

Som medlem af NOCA får du adgang til en række fordele, herunder muligheden for at deltage i eksklusive arrangementer, workshops og seminarer. Du får også adgang til vores videnbase med artikler, forskning og værktøjer inden for HR. Derudover får du mulighed for at deltage i netværksaktiviteter og udveksle erfaringer med andre professionelle inden for HR.

Hvis du ikke har dit eget login til vores hjemmeside, så kan du skrive en mail til noca@noca.dk, oplyse dit navn og email, og så opretter vi dig. Du vil herefter modtage en mail med dit personlige login.

På vores hjemmeside kan du se alle vores arrangementer. Hvis du ikke har en bruger, tilmelder du dig via tilmeldingsknappen på det enkelte event, så åbnes en kort formular, som du skal udfylde.

Hvis du har en bruger, logger du ind på noca.dk med dit personlige login. Så går du ind på det arrangement, du gerne vil tilmeldes og klikker du på tilmeldingsknappen, og så er du tilmeldt!

Hvis du var logget ind på noca.dk, da du tilmeldte dig, kan du se en oversigt over de arrangementer, du er tilmeldt. Ønsker du at afmelde dig et arrangement, går du blot ind på arrangementet og trykker på knappen ”Afmeld mig”. Du kan også altid skrive en mail til noca@noca.dk, og så afmelder vi dig.

Vi ser gerne, at folk afmelder sig senest 24 timer før arrangementets start. Skulle du dog blive syg, så send da en mail til os hurtigst muligt på noca@noca.dk, og så registrer vi dig som afmeldt.

Du er altid velkommen til at skrive til os på noca@noca.dk eller ringe på 33 13 18 00. Vi står altid klar til at hjælpe!

Nej. Alle medlemsorganisationer betaler et årligt kontingent til NOCA. Det dækker for alle medarbejdere i din organisation, og du skal derfor ikke betale for at deltage på vores arrangementer.

Ja. Hos NOCA er videndeling og netværk altid i højsædet, så alt, hvad vi laver, er med det in mente. Derfor arrangerer NOCA også en årlig studietur til verdens største ledelseskonference, Academy of Management, som tiltrækker over 10.000 forskere og praktikere indenfor ledelse, organisation og strategi. Konferencen er brugerbetalt, men der er selvfølgelig rabat for NOCA-medlemmer. Herudover engagerer vi os også i diverse forskningsprojekter og konferencer for at sikre, at vi altid har den nyeste HR-viden at dele med vores medlemmer.

Interesseret i et medlemsskab?

Har du brug for hjælp?

Cecilie Zielke-Jacobsen
HR Network Administrator

Ring på telefon
(+45) 2720 1176

Skriv på mailen
czj@noca.dk